• Original foto af par

    Dette par bestilte et portræt af dem selv. Dog skulle maleriet være i sort / hvidt.

  • Maleriet

    60 x 40 cm. acryl på latex. dec. 2021

  • En glad og tilfreds kunde

    Juleaften 2021. Gaven leveret til kæresten.

Portræt version nr. 3 af min hustru Lilli, Acryl på latex, 40 x 40 cm. 2021 juli

  • Indblik i mit studie

    Her maler jeg en hel del af alle de malerier der kommer ud af min pensel. Lyset kommer ind af vores vinduer fra tre sider - syd og vest.

  • Casper

    Her ses et portræt malet af Casper - på foranledning af hans farmor - efter et tilsendt foto. 40 x 30 cm, Acryl på latex. maj, 2021

  • Emma

    Her ses et portræt malet af Emma - på foranledning af hendes farmor - efter et tilsendt foto. 40 x 30 cm, Acryl på latex. maj, 2021

Et portræt af et par ved Faxe Ladeplads sep. 2021
Acryl på latex 30 x 40 cm.

Portrætter efter vellignende fotografi

 

 

Til højre et tilsendt foto af et barnebarn og resultatet ses nedenunder i 40 x 40 cm. malet med acryl på latex. Leveret med sort ramme om. Dette maleri har jeg udført i maj måned 2021, til en pris af kr. 650,00

40 x 40 cm. med sort ramme. Acryl på latex. April 2021

Foto 2018, Kultorvet, Kbh. Min hustru siddende ved bronce skulptur.

Jeg har malet min hustru Kristi Himmelfarts dag, mens hun var ude at besøge sin søster. Hun blev overrasket og glad da hun kom hjem. Jeg har malet det efter et foto jeg tog sommeren 2018 på Kultorvet i København.

40 x 40 cm. Acryl på latex. maj 2021
Skulpturen “Hyldemor” fra 1989 er udført af billedhuggeren Hanne Varming født 1939.
Skulpturen forestiller en ældre mand og kone siddende hensunkne i egne tanker, betragtende gadelivet. Han har lagt sin hånd over hendes og de vender sig lidt mod hinanden. Den tiloversblevne plads på plinten benyttes ofte af forbipasserende. Titlen henviser til H.C. Andersens eventyr “Hyldemoer“, hvor et gammelt guldbrudepar, en sømand og hans kone, sidder på en bænk under et træ i Nyboder og mindes træk fra deres lange liv. Til portrætterne har kunstneren taget udgangspunkt i erindringen om sine oldeforældre.

En familie der købte et af mine billeder på udstillingen jeg havde på Dragør Kunstgalleri i 2020 - bestilte efterfølgende et portræt af deres hund Villy.

20 x 20 cm. Acryl på latex med sølvramme. December 2020

Foto

Sidenhen måtte jeg jo så øve mig noget mere. Så der blev min hustru så modellen.

Her måtte jeg prøve at gøre mig umage - for ellers tror jeg der ville falde brænde ned. Men det viste sig at min hustru kunne lide det der kom ud af det.

40 x 30 cm. Acryl på latex. Januar 2021

Her det uredigerede foto inden min sammentrækning af gruppen

Mit første portræt var og er et eksperiment med dette emne. En ven der købte to billeder på udstillingen og senere har bestilt yderligere et billede, alle af Nyhavns motiver - spurgte om jeg kunne male et portræt af hans børnebørn i en samlet gruppe. Hvilket så skulle være en overraskelse og julegave til hans hustru.

Jeg sagde i første omgang nej dertil - men efter at have tænkt og vejet for og imod - tænkte jeg at det jo kun kunne gå galt og så havde jeg prøvet det. Jeg udførte nogle fotografiske ændringer på det tilsendte fotografi for at samle gruppen noget mere og malede så billedet.......

Ja, modtageren var vist tilfreds og så vidt vides blev hustruen begejstret. Men hvad børnene efterfølgende har tænkt, har jeg ingen efterretninger om...

60 x 80 cm. Acryl på latex, indrammet med gylden ramme. Dec. 2020

Foto

..... så måtte jeg jo prøve igen. Og eksperimentere med en anden stilart.

Det kunne hun også godt lide.

Så ved fremtidige bestillinger af et portræt skal der jo så spørges ind til hvad bestilleren ønsker.

40 x 40 cm. Acryl på latex. Januar 2021

Foto af overrasket person. Fotografen stod jo pludselig der.

For at øve mig lidt i stilforvirringen malede jeg uopfordret et portræt af en Dragør borger. Hvorvidt det blev modtaget i den rette ånd? Ingen havde jo bedt mig om at gå ind i denne privatsfære. Det forstår jeg godt. Man skal have en modtagers accept.

Men ihvertfald gav jeg efterfølgende maleriet til modtageren / forurettede maleriet som gave og bad om at pakken ikke måtte blive pakket ud før jeg var gået.......

Der gik så lige et par dage. Så kom der en SMS hvor der blev udtrykt tak for billedet !!?

Men sidenhen har jeg dog set maleriet stående på en kommode i et arbejdsværelse..... så det var måske ikke helt ved siden af.

Men jeg undskylder mange gange alligevel for at have malet uden opfordring.

40 x 30 cm. Acryl på latex. Dec. 2020

Foto lige fra køleskabet..........

.....til sidst i denne række selverkendelser, vil jeg forevige mig selv som forulempet person.

Jeg fremstiller mig selv på næste billede på et selvportræt som en stiv, kølig og afstandstagen person. Interesseret i hvad der sker omkring mig og alligevel ophøjet selvforherligelse.

Jeg tror endda at folk kan opfatte mig som sådan når de første gang ser mig. Men jeg er det varmeste og sødeste menneske og kan dog alligevel indsmigre mig i enhver jævnaldrende person, som muligvis vil finde mig lydhør, interesseret og smilende i hvad de måtte have at fortælle mig om dem selv. De skulle bare vide....

Nå, men dem der kender mig ved bedst selv hvad jeg står for og hvem jeg måske er......

Selvportræt, surmule eller stilfuld herre? 40 x 30 cm. Acryl på latex. 2021